Cevea

Fra flygtning til kollega - konference om en holdbar integration på arbejdsmarkedet


Dato og tid

Tirsdag d. 23. oktober 2018 kl. 13:00 til 16:30

Tilmeldingsfrist

Torsdag d. 18. oktober 2018 kl. 12:00

Sted

Røde Kors' Frivillighus
Blegdamsvej 27
2100 København Ø
Denmark

Arrangør

Cevea
+45 33 12 68 00
cevea@cevea.dk

 
Fra flygtning til kollega - konference om en holdbar integration på arbejdsmarkedet

Det går godt med integrationen af flygtninge i Danmark.


Flere kommer i job, får en uddannelse og tager del i samfundet omkring dem i fodboldklubber, forældrebestyrelser og som frivillige lokalt. I dag er 43 procent flygtninge- og familiesammenførte en del af arbejdsmarkedet efter tre år i Danmark.

Spørgsmålet er, hvor længe det kan holde?

Foreningen Nydansker og Tænketanken Cevea inviterer til konference og spørger: Hvordan sikrer vi en integration, der kan holde også på sigt? Og hvem skal tage ansvar for, at vi gør det?

Det sker: Tirsdag den 23. oktober kl. 13.00-16.30 i Røde Kors Frivillighus, Blegdamsvej 27, 2100 København Ø

Lige nu ridder vi på en bølge af god økonomi og høj konjunktur. Virksomhederne gør brug af arbejdskraften, presset er taget af kommunerne og antallet af flygtninge, der kommer til Danmark er historisk lavt. Men vi ved også, at i nedgangstider er det først ind, først ud, og flygtninge udgør en særlig udsat gruppe, når tiderne skifter.

Skal vi undgå det, kræver det ambitiøse politiske løsninger og mod til at se længere end til næste valg eller meningsmåling. Og det kræver, at alle områdets aktører går sammen om at finde de bedste svar.

12.30: Tjek ind og tank op
Dørene åbner, og vi har kaffe og forfriskninger klar.

13.00: Velkommen til
Marie-Louise Gotholdt, national chef i Røde Kors byder velkommen til huset.
Torben Møller-Hansen
, direktør, og Kristian Weise, direktør, byder velkommen på vegne af Foreningen Nydansker og Tænketanken Cevea.

Ny viden om integration på virksomheden
Vi får nyeste viden og status på den arbejdsmarkedsrettede integration, når analytiker i Tænketanken Cevea, Malte Nyfos Mathiasen, præsenterer de vigtigste konklusioner i rapporten ’Fra flygtning til kollega’. Rapporten får kommentarer og refleksioner med på vejen af:

  • Henrik Thomassen, kontorchef i Center for Vækst og Beskæftigelse, Kommunernes Landsforening
  • Pernille Kiær, udviklingschef i De Forenede Dampvaskerier
Hvad virker? Og hvad virker ikke?
Vi hører fra dem, der gør det i praksis, når repræsentanter fra erhvervslivet og kommunerne fortæller om deres erfaringer med at integrere flygtninge på en dansk arbejdsplads: Hvad virker, hvad har de lært undervejs og hvad skal vi lade være med i fremtiden?

I panelet sidder:

  • Lasse Bjerregaard, leder af Beskæftigelse & Virksomhedsservice i Lejre Kommune
  • Andreas Fredslund, office manager i McDonald’s

Lær af naboen – internationale erfaringer
De nordiske og europæiske lande har ikke håndteret opgaven med at integrere i enighed eller ens. Det til trods for, at økonomisk, demografisk og kulturelt er mange lighedspunkter i mellem os. Hvad kan vi lære af de andre lander, der i højere grad med langtidssikre den arbejdsmarkeds-rettede integration? Og hvad kræver det?

Vi får ny viden og inspiration fra Anna Karlsdóttir, senior research fellow i Nordregio. Claes Nilas, kommitteret i Styrelsen for International Rekruttering og Integration (SIRI) trækker perspektiver til Danmark.

Det går jo meget godt – hvordan bliver det ved?
Ejner Holst, næstformand i LO, og Jannik Bay, chef for Uddannelse og integration i Dansk Arbejdsgiverforening gør status på den arbejdsmarkedsrettede integration og kigger frem i tiden.

Hurtigt og holdbart – seks anbefalinger til en stærkere indsats
Direktør i Tænketanken Cevea, Kristian Weise, samler op på dagens diskussioner og giver seks konkrete anbefalinger til, hvordan vi fremover kan arbejde med en hurtig og holdbar integration af flygtninge på det danske arbejdsmarked.

16.00: Tid til tale
Over et glas bobler og snacks med mening tager vi dagens diskussioner i det uformelle. Vi håber, du bliver og hilser på nogen, du ikke kender.

Ordstyrer på dagen er analytiker i Tænketanken Cevea, Rie Ljungmann.


For spørgsmål eller kommentarer kontakt analytiker i Cevea, Rie Ljungmann, på rlj@cevea.dk eller tlf. 2513 5293.

Konferencen og projektet bag er støttet af TrygFondens regionale råd Hovedstaden.


Find vej til arrangementet

Kontaktinformationer til arrangør

Cevea
+45 33 12 68 00
cevea@cevea.dk